Dansk Ride Forbund lancerer ny Serviceorganisation

27-09-2017 15:31

Camilla Tiefensee Schrøder

Dansk Ride Forbund lancerer pr. 1. oktober 2017 en helt ny serviceorganisation, der skal understøtte klubber, ryttere og andre aktører i at sikre, at ridesporten også i fremtiden er en af Danmarks mest populære idrætsgrene

Copyright Ridehesten.com
DRF holder til i Idrættens Hus i Brøndby. (Arkivfoto: Ridehesten.com)
Nyheden fortsætter efter annoncen

Fremtiden byder på mange og spændende udfordringer for os alle i dansk ridesport. Dansk Ride Forbund vil fokusere på medlemsvækst og en sund økonomi og introducerer derfor en ny Serviceorganisation. Det skriver forbundet på sin hjemmeside.

 – Dansk Ride Forbund har eksisteret i 100 år og har gennem årene sikret et godt og solidt grundlag for dansk ridesport. Men vi kan nå meget længere, hvis vi trækker i samme retning som et samlet vi. Derfor ændrer vi markant på strukturen på forbundskontoret, og fra 1. oktober er vi klar med en ny Serviceorganisation, hvis fornemmeste opgave er at yde service til klubber, ryttere og frivillige, så de får den støtte, de skal bruge for deres virke i sporten, skriver Dansk Ride Forbund.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Service og tilgængelighed
Omdrejningspunktet for opgraderingen af serviceniveauet bliver en ny afdeling, der skal levere service til klubber, ryttere og frivillige. Her samles medarbejdere fra den nuværende Afd. Klub & Bredde samt den nuværende Afd. Sport i en samlet serviceafdeling under ledelse af Anne Silfwander, der gennem de seneste år har arbejdet som sportskoordinator. Formålet er, at uanset om man er rytter, frivillig eller repræsenterer en klub, skal man kunne få den støtte og rådgivning, man har brug for, for at kunne dyrke sin sport eller give sine medlemmer muligheden for at dyrke deres sport og passion bedst muligt. Ændringen sker pr. 1. oktober, hvor DRF også øger tilgængeligheden ved at ændre den nuværende telefontid til en længere åbningstid, hvor man kan komme i kontakt med dem fra 8.30-15.30 mandag til torsdag og 8.30-15 fredag.

Læs mere på DRF's hjemmeside

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner