Dansk hingstestation med nye hingste

21-03-2012 15:23

Signe Wiese

Avl
DSP-hingsten Røgild's El Diaz og DV-hingsten Baltimore Vrå er stationeret hos Thorup-Hjallerup Hingstecenter i den kommende bedækningssæson
Copyright Ridehesten.com
Baltimore Vrå under Dansk Varmblods Hingstekåring 2009. (Foto: Ridehesten.com)

Thorup-Hjallerup Hingstecenter v/ Vita Mølgaard og Steve Thomsen råder allerede over hingste som DV-hingsten Dicardo e. Blue Hors Don Romantic (opdr. Erik Kristensen) og Elite DSP-hingsten Aquavit N, og i den kommende sæson kan hingstestationen altså føje endnu to hingste til kollektionen. Den ene er den kårede hingst Baltimor Vrå e. Fort-Baron/Titanic (opdr. Rolf Hahn), der foruden at være avlsgodkent hos det danske angloaraberforbund og det danske trakehnerforbund, også blev godkendt hos Dansk Varmblod i 2009, hvor Baltimore Vrå blev udnævnt til præmiehingst og kåret med 9 i helhed. Baltimore Vrå kan opleves til Hingsteshow Nord fredag den 23. marts 2012 kl. 19.00 hos Sportsrideklubben Aalborg på Finstrupgård. Den anden nye hingst som Thorup-Hjallerup Hingstecenter kan præsentere i år, er den kårede DSP-hingst Røgild's El Diaz e. Dorniks Donovan / FS Cocky Dundee (opdr. Karl Dercks). Røgild's El Diaz blev kåret i marts 2012, og blev ved sin kåring tildelt bronzemedalje og udnævnt til årets spåringhingst.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner