Dansk dressursucces ved AEG

20-02-2015 13:29

Den gruppe danske dressurryttere, der i starten af ugen var til start ved Arctic Equestrian Games (AEG) i Vestfold, Norge, fortsatte mandagens succes både tirsdag og onsdag

Copyright Ridehesten.com
Michelle Guldbjerg på Dauphine Byhøj på Broholm 2014.

Victoria Christine Hanssen på Campari W We opnåede en flot tredjeplads med 69,415% og Anne Mette Lyager på Røgild's El Diaz blev nummer fire med 67,659% i klassen for kat. 1-ponyer tirsdag.

I juniorklassen blev Anne Mette Lyager på DV-hesten Brandtoftes Sjubell e. Don Juan/Ibi-Bell (opdr. Kirsten Bruun) nummer fem med en score på 65,500%.

Tirsdagens Intermediaire I bød på to danske placeringer. Først en flot andenplads til Michelle Guldbjerg på RDH-hoppen Dauphine Byhøj e. Blue Hors Don Romantic/Rambo (opdr. Poul Børge Jensen) med 69,711%, og dertil en femteplads til Malene Kjær Madsen på Sandbæk's Wonder-Hitt e. Sandro Hit/Blue Hors World Class (opdr. Eigil Kirkegaard Nielsen) med en score på 67,053%.

Onsdag stod i kürens tegn, og først på banen var kat. 1-ponyerne, hvor det blev til to danske placeringer; en andenplads til Victoria Christine Hanssen på Campari W We med 71% og en tredjeplads til Anne Mette Lyager på Røgild's El Diaz med 70,250%.

I juniorernes kür blev det til en flot andenplads til Anne Mette Lyager på Brandtoftes Sjubell med en score på 68,325%.

Michelle Guldbjerg på Dauphine Byhøj brillerede endnu engang med en flot andenplads, denne gang i Intermediaire Kür med 71,3%, mens Malene Kjær Madsen på Sandbæk's Wonder-Hitt blev nummer fem i klassen med en score på 66,125%.

Se flere resultater HER.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner