Dansk dominans i Bonheiden fortsætter

10-04-2017 09:05

Den danske succes forsætter for ponyrytterne i Bonheiden, hvor endnu en dansker tog førstepladsen i lørdagens CSIP smalltour

Copyright Ridehesten.com
Isabel Vang Hvitved og Honey, ses her i Bonheiden

Ved lørdagens CSIP smalltour ved det internationale stævne i Bonheiden blev der kæmpet om placeringerne på en svær bane, hvor flere havde et stop eller faldt af. Men fire danske ponyryttere var blandt de ti bedste, og igen satte en af de danske ponyryttere sig på sejren.

Pernille Harritslev Dam Christoffersen og ponyen Silvia IIV red nul fejl i tiden 57,16 sekunder, og med 1,02 sekunder til andenpladsen blev det til en sikker sejr. Isabel Vang Hvitved og Honey besatte tredjepladsen med nul fejl i tiden 58,62 sekunder. Isabel Vang Hvitved havde tilmed international debut, og hun fortæller til Ridehesten.com, at hendes første internationale start var med masser af sommerfugle i maven.

– Jeg kom ned til mit første internationale stævne med sommerfugle i maven, og håbede bare på nogle gode ture med nulrunder, lyder det fra Isabel Vang Hvitved. Honey har været rigtig fint gående det sidste stykke tid, og hun gør sit bedste hver gang, det er bare en fornøjelse, slutter Isabel, der samtidig fortæller, at ponymålingen i Bonheiden ikke var en behagelig oplevelse, hvor flere måtte stå i kø med deres ponyer i mere end 2 timer.

Grand prix Big Tour

I søndagens CSIP Grand Prix Big Tour(125cm) gik blot 13 ryttere videre til omspringningen, og det var danske Caroline Nørgaard Winter og Colton MIlton, der førte klassen lige indtil sidste rytter red på banen. Det blev til en flot andenplads med nul fejl i tiden 32,45 sekunder.

Se alle resultaterne HER

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner