Tonya Bille Nielsen
I eftermiddag har det både været springrytterne og dressurrytterne der har leveret upåklagelige resultater. Det blev nemlig til intet mindre end NM-guld til kat. I-ponyerne i dagens holdkonkurrence. På holdet red Annestine Kibech Hansen med Poetic Kelly RC, Christine Thirup Christensen med Grantorino, Emmalou Falck Gubi Olsen med Matador og Laura Baaring Kjærgaard med Kantje’s Amnethist.
I de øvrige springklasser var der også flotte resultater for de danske ponyspringryttere, blandt andet vandt Anee Keller med Zaffran 135 cm klassen, i den bedste tid af 64,56 sek. Se alle de resterende resultater HER.
Dressurrytterne havde som sagt også godt med held med sig, det lykkedes nemlig seniorlandsholdet at ride sig til guld i dagens holdkonkurrence. På holdet red Helene Melsen med Aston Martin, Malene Ebbesen med Mira, Karin Nissen med Eno og Mai Tofte Olesen med Rustique. Også ungrytterlandsholdet havde god vind med sig på banerne i dag, da holdet formåede at ligge sig i spidsen for holdkonkurrencen med alle danske ryttere placeret i top 5. På holdet red Pernille Koch Rasmussen med Heslegaards Robert, hun blev bedste rytter i klassen med 70,833%. Desuden var Nana Gajhede med Zoom In Firfod og Celine Boddum Clausen med San Rabino ligeledes med og leverede gode ridt.
Se hele resultatet HER.
Aktuelle billeder fra stævnet kommer senere.