Danmark vandt omspringningen om sølv

27-06-2019 19:52

Annika Knudsen Lorentsen

I alle dagens holdkonkurrencer har rytterne fra Norge været umulige at slå og hos childenrytterne løb de endnu engang med sejren. Efter dagens runder lå Sverige og Danmark lige på andenpladsen og skulle dermed ud i en omspringning, hvor de danske ryttere trak det længste strå

Der var spænding i dagens holdkonkurrence hos childrenrytterne, for det skulle nemlig afgøres i en omspringning hvem der skulle vinde sølv. Her var det de danske piger der var hurtigst og samtidig fejlfri, og dermed sikrede de sig sølvmedaljen, foran Sverige, som vandt bronze. For det danske hold red Isabell Victoria Frost Jensen på Assendruplunds Cayman, Josephine Christian Jacobsen på Dakar, Ina Meldgaard Slettnes Møller på Carlisca M og Victoria Lora Engelbrecht Perez på Leopold, mens Caroline Knudsen og Nikita Aabo rider individuelt.

Norge vandt deres tredje holdkonkurrence i dag og kunne dermed tilføje endnu en guldmedalje til samlingen.

Copyright Ridehesten.com
Isabell og Assendruplunds Cayman.

Isabell ligger i spidsen

Selvom danskerne ikke vandt holdkonkurrencen, er det stadig en dansk rytter som ligger i front. Nemlig Isabell på Assendruplunds Cayman, som har redet fejlfrit i samtlige runder og dermed ligger hun alene i spidsen inden finalen som afvikles lørdag aften.

Se start- og resultatlister fra stævnet her.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner