Danmark tager sølvmedaljen

17-03-2019 08:45

Nogle af verdens bedste ryttere, heriblandt det danske bruttolandshold, har indtaget banerne ved det internationale paradressurstævne på Blue Hors i Randbøl, hvor Danmark endte på en samlet 2. plads i holdkonkurrencen
 

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Nogle af verdens allerbedste ryttere dyster denne weekend ved det internationale paradressurstævne på Blue Hors. Det danske bruttolandshold viste styrke, da holdet snuppede sølvmedaljen med samlet 417,275 %, foran Tyskland med 414, 986 %. Sejren gik til England med 424,275 %.

Line Munk Madsen, der vandt sidste år med hesten Hønnerups Beebob e. Blue Hors Hertug/Midt-West ibi-Light (opdr. Stutteri Hønnerup) vandt begge klasser, fredag og lørdag,  i grad I med henholdsvis 69,5 % og 71,2 %. Beebob har ellers haft en pause, men makkerparret har vist sig klar til både holdkonkurrencen og til de individuelle klasser.

Katrine Kristensen i sadlen på Welldone Dallas leverede i går en fin præstation, der af dommerne blev belønnet med 69,657 %, og en flot andenplads for grad II. Mens ekvipagen tog en fjerdeplads i holdkonkurrencen fredag med 68,5 %.

Tobias Thorning Jørgensen og Bruunsholm Caribien e. Blue Hors Hertug/Laban Agerbo (opdr. Signe og Thomas Kirk Kristiansen) snuppede en stensikker sejr i gårsdagens individuelle konkurrence for grad III med 71,667 %. Sammen leverede makkerparret en flot tredjeplads, der af dommerne blev belønnet med 66,4 % i holdkonkurrencen.

Blandt 12 stærke ekvipager i grad V viste Henrik Weber Sibbesen og Hotmani fine takter på dressurbanen, hvor de opnåede en flot fjerdeplads til 68,016 %.

Line Munk Madsen, Katrine Kristensen, Henrik Weber Sibbesen og Tobias Thorning Jørgensen udgør holdet for Danmark. For landstræner Astrid Gemal handler det om at sætte det stærkeste hold, for målet er at kvalificeret et helt hold til PL.

Nyheden fortsætter efter annoncen

- Det paradressurhold, der repræsenterede Danmark ved det CPEDI3* stævne på Blue Hors fik en god start på 2019 sæsonen. Holdet fik sølv efter England og foran Tyskland, og de har dermed meldt sig ind i kampen om kvalifikationen til de paralympiske lege i Tokyo 2020, fortæller Holdleder Anette Bruun Jensen til Ridehesten.com.

Se alle resultaterne HER

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner