Danmark nummer 4 og 5 i Nations Cup

01-06-2018 09:57

Camilla Tiefensee Schrøder

Det blev til en fjerdeplads til danskerne i Nations Cup for ponyer, mens ungrytter-holdet sprang sig til en femteplads i Nations Cup i går. I dag er det  junior- og childrenrytternes tur

Copyright Ridehesten.com
Maria Nørregaard Langhoff og Nikolina blev bedst placerede dansker i Nations Cup for ponyer i går. Foto: Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Nations Cup-stævnet i Wierden er i fuld gang, og holdkonkurrencerne for ponyryttere og ungryttere blev afgjort torsdag.

Fjerdeplads til ponyrytterne
Det blev til en fjerdeplads til det danske ponyrytterhold, som bestod af Josefine Sandgaard Mørup/Bebo Com, Isabel Vang Hvitved/Doon Laddie, Nikoline Dresler/Opympia og Maria Nørregaard Langhoff/Nikolina.
Til sammen havde holdet 19 fejl, mens Irland blev suværene vindere med kun 3 fejl. Bedste dansker blev Maria Nørregaard Langhoff på Nikolina, som kom på en individuel (delt) tredjeplads med 1 tidsfejl i første runde og nul fejl i anden runde.

Se resultatlisten for hold og individuelt.

Femteplads til ungrytterne
I Nations Cup for youngriders blev det vindende hold Holland, hvor tre ud af fire ryttere red dobbelt nulrunder, og de derfor endte på samlet nul fejl. Danmark kom på femtepladsen med sammenlagt 16 fejl, og bedste individuelle placering var en 10.-plads til Clara Hallundbæk på Hh Best Buy. Ud over hende bestod holdet af Josephine Bøgh/Laurenz 29, Helena Skare Viller/Atlantico 0012 og Anne Katrine Kolborg Johansen/Abildgaards Sonate.

Se resultatlisten for hold og individuelt.

Mere Nations Cup i dag
Stævnet i Wierden fortsætter i dag, hvor det er juniorrytterne og childrenrytternes tur til at ride Nations Cup. Se start- og resultatlisterne.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner