Danmark har den 4. største medaljehøst

15-06-2011 07:49

Signe Wiese

ECCO EM Broholm | Danmark indtager 4. pladsen i opgørelsen over det europæiske medaljekapløb blandt de unge ryttere fra 1973-2010
Copyright Ridehesten.com
(Modelfoto: Ridehesten.com)

Når ECCO FEI European Dressage Championships for Young Riders and Juniors 2011 skydes igang på Broholm i juli, er der forventninger til Danmark. Og det er med god grund - det viser en ny opgørelse lavet af www.equestrian-database.com der har opgjort de europæiske nationers medaljehøst hos de unge fra 1973, hvor man første gang afholdte mesterskaberne til 2010. Opgørelsen placerer Danmark på en 4. plads ud af 12 europæiske nationer. De unge danske ryttere har i alt redet sig til 28 medaljer af sølv og bronze og en enkelt af guld, der blev vundet af daværende juniorrytter René Igelski i 1983. De 5 af medaljerne høstede Danmark som bekendt sidste år i Kronberg i Tyskland. Netop Tyskland indtager, ikke overraskende den suveræne 1. plads med hele 172 medaljer, hvoraf de 86 er af det ædleste metal af dem alle - nemlig guld. Bundprop er Spanien med 2 medaljer gennem tiden Midt imellem finder vi Holland på en 3. plads og Østrig der lige akkurat er foran Danmark med 34 medaljer. Ifølge landstræner Jon D Pedersen er det stadig lidt svært at spå om, om Danmark vil kunne gentage succesen fra sidste års konkurrence og tage medaljer med hjem. Han peger på at der er blevet arbejdet intensivt med programridning for, at styrke danskernes præstation på førstedagen der traditionelt har været der danskerne har haft lidt vanskeligt ved at lægge fra land. Hvis dette arbejde bærer frugt er der chance for medaljer mener han. Kilde: JBK Horse Shows

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner