Danciano bedste 4-årige dressurhingst

07-08-2014 19:29

Den danskeejede hannoveranerhingst Danciano vandt under Anja Engelbart i dag hannoveranerforbundets 4-års hingsteklasse

Sideløbende med FEI/WBFSH's verdensmesterskab for unge dressurheste afholder hannoveranerforbundet under det gigantiske arrangement i Verden deres championatsklasse for unge dressur- og springheste med hensyn på udtagelse til Bundeschampionatet. I disse klasser starter hingste adskilt fra hopper og vallakker.

I klassen for 4-årige dressurhingste vandt den danskkårede Danciano e. Dancier/ Rotspon med en solid score på 9,10 point med karakteren 9,5 for både eksteriør og uddannelsesgrad.

Se klassens resultat HER

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner