Camilla Tiefensee Schrøder
Landsstævnet i Solrød Rideklub er slut, og dagens vindere i A-klasserne er blevet fundet.
I S1*-klassen var der tre ryttere, der red fejlfrit. Omspringningen endte med en afsidning og en rytter, der trak sig på forhånd samt en rytter, der opgav. Hermed blev det til en delt førsteplads til Frederikke Sunnborg Andreasson på kat. II-ponyen Joly's Beagle og Lærke Isabell Godsk på I'er-ponyen Kamaro van Orchid's.
I MB2* for kat. II og III blev det Freja Høyer Pedersen på Sabrina Fair, der vandt med en fejlfri runde i tiden 42.98, mens vinderen af MB2* for kat. I blev Linnea Ilsøe Madsen på Zee Tech.
Karoline Sloth Kjær tog både første- og andenpladsen i MA2*. Hun vandt med Wrapgaardens Magic og blev nummer to med Bjerregårds Qlimax, som hun i øvrigt vandt S-klassen med i går.
Der har desuden været afholdt distriktsmesterskab i rideklubben i dag. Se alle start- og resultatlisterne.