CSIO Youth finalen skudt igang

21-09-2022 18:07

Christine Krogh Frausing
Skribent

I denne uge er en række af de unge danske springryttere til start ved CSIO Youth Final 2022 i hollandske Kronenberg, hvor der i dag blev redet første runde

Copyright Ridehesten.com
Frida Munk Lassen og Valerie Ask var bedste danske ekvipage ved CSIO Youth Finalen i dag. Foto: Ridehesten.com/Anette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

I dag blev første runde af CSIO Youth Finalen redet i Kronenberg, Holland, hvor otte danske ryttere har repræsenteret Danmark. 

Juniorrytterne var de første til at indtage konkurrencebanen, der viste sig at være meget krævende for en del af rytterne. Blandt de danske ryttere var Frida Munk Lassen og Valerie Ask bedst. De leverede en flot fejlfri runde, imens Clara Roesgaard Kristensen og AK's Cavalina sluttede med 4 fejl, og Noona Wildfang Linde og Cloi fik i alt 8 fejl. Caroline Knudsen og Landlyst Callicon ramte desværre ikke dagen i dag, og de måtte derfor udgå. Holdet sluttede derfor på en samlet 7. plads i holdkonkurrencen, med i alt 12 fejl. 

Det betyder også at holdet desværre ikke går videre til fredagens endelige finale, men at rytterne i stedet kan ride en 140 cm Grand Prix i morgen.

Copyright Ridehesten.com
Theodor Linde og Lehar. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Ungrytterne har redet deres første runde af Nations Cup Youth finalen her til eftermiddag, hvor det desværre også blev til en smule fejl over hele linjen. 

Mie Stuhr-Petersen og Vincel, Theodor Linde og Lehar samt Caroline Rehoff Pedersen og Chaccieny sluttede alle med 4 fejl, imens Rie Rose Lindegren Roed og Now And Ever desværre sluttede med 12 fejl. Det betyder også at holdet samlet slutter med 12 fejl og en 9. plads, og derfor går de heller ikke med videre i fredages finale. De kan ligeledes ride en Grand Prix i morgen, her på 145 cm. 

I morgen er det children- og ponyrytternes tur til at ride deres første runde af Nations Cup finalen, hvor det for pony er Silje Frederikke Kristoffersen og Laura Sargent der skal repræsentere Danmark, imens det for children er Selma Hundborg Dresler og Anna Ley.

Find start- og resultatlister her. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner