Anna Pørtner
I går blev de opdaterede bruttogrupper i springning for pony-, children-, junior- og ungryttere offentliggjort, hvor den erfarne landstrænerduo bestående af Ulrik Kjær og Bo K. Møller har udvalgt en række dygtige ekvipager. Udtagelsen tager udgangspunkt i en grundig observationsperiode henover vinteren og foråret, hvor landstrænerteamet har fulgt rytterne tæt, blandt andet ved Stutteri Ask Trophy-kvalifikationerne samt andre nationale og internationale stævner.
Ny struktur
I 2025 er der indført en ny struktur for at komme i betragtning til bruttogrupperne. Her har man valgt at indføre et minimumskrav, for at kunne komme i betragtning. Kravene gælder for alle alderskategorier og skal sikre en tydelig rød tråd fra ungdomsniveau til senior. Bruttogrupperne er dog fortsat dynamiske, og landstrænerteamet vil løbende vurdere rytterne gennem sæsonen. Bruttogrupperne danner fundamentet for den videre talentudvikling og det målrettede arbejde med de unge springryttere.
Ulrik Kjær og Bo K. Møller ser frem til en fortsat positiv læringskurve hos rytterne, hvor udvikling, træning og samarbejde er i højsæde:
– Vi ser frem til at udvikle de unge talenter i samarbejde med deres daglige trænere og glæder os over, at vi kan fortsætte samarbejdet med Walber Equestrian om fysisk træning for ungrytterne. Samlingerne er allerede fastlagt, og vi ser med stor forventning frem til den kommende sæson, lyder det fra landstrænerteamet til DRF.
De opdaterede bruttogrupper for 2025 ser således ud:
Bruttogruppe U21 - ungrytter
Bruttegruppe U18 - junior
Bruttogruppe children
Bruttogruppe pony
Kilde: Dansk Ride Forbund.