Complete solgt til international springrytter

09-01-2018 15:46

Camilla Tiefensee Schrøder

Katrinelund har solgt den unge hingst Complete, som nu er på vej mod sin nye ejer i Florida, USA

Copyright Ridehesten.com
Complete og berider Bjarne Mark. Foto: Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Den 7-årige skimmel Complete e. Coupe de Coeur/Raphael (opdr. Reitsportanlage Volquardsen Marilene Volquardsen) er blevet solgt til den irske internationale springrytter Shane Sweetnam og er nu på vej mod USA, hvor den fremover skal stå på Sweet Oak Farm i Wellington, Florida. Det skriver Katrinelund på deres hjemmeside i dag.

– Vi glæder os til at følge parret på de internationale springbaner, skriver Katrinelund, som desuden tilføjer, at det stadig er stadigt muligt at få frostsæd efter hingsten.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Complete er født i Tyskland og blev kåret i Hannover i 2013 og året efter i Dansk Varmblod. Efterfølgende var hingsten til 10-dages test i Danmark og 70-dages test i Schlieckau, hvor den fik topkarakterer over hele linjen, og i
i foråret 2015 fik den tildelt den eftertragtede "Stakkato-pris" i Verden som den mest bemærkelsesværdige unge springhest.
Den har også været udstationeret på Flyinge, hvor den bl.a. opnåede placering i finalen ved det svenske unghestechampionat med Helen Torstensson i sadlen. Læs mere om Complete på Katrinelunds hjemmeside.

Team Katrinelund har desuden fornylig bekendtgjort i et jobopslag, at de søger en ny kollega.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner