Christine Krogh Frausing
Skribent
Danish Christmas Show er endelig tilbage efter at det sidste år måtte aflyses grundet Covid-19. Denne uge er det hestene der rider Warm Up stævnet, og i kommende uge vil Vilhelmsborg summe af forventningsfulde ponyryttere. Én af dem er Cille Rowland Poulsen, der for første gang nogensinde skal stille til start ved stævnet. Med sig har hun sin pony, SS Aragorns Flying Red.
Jeg har talt meget med min mor og med mine undervisere om, at det handler om at få nogen gode ture [Cille Rowland Poulsen]
– Det har igennem mange år været en kæmpe drøm at få lov at ride Christmas Show. Nu har jeg endelig fået en pony der har mod på opgaven, og sammen med mine undervisere har vi forberedt mig bedst muligt, fortæller Cille Rowland Poulsen.
Cille har dannet par med ponyen, der i daglig tale hedder Kurt, siden marts i år.
Inden da havde Cille en sød førstegangspony, men ikke med potientiale til at gå mere en D-Stævner. Da hendes daværende pony, Gameboy, desværre måtte aflives i december sidste år, gik der et godt stykke tid før hun igen havde lyst til at tage ud i stalden igen, da savnet til Gameboy bare var umenneskeligt stort. At ligge ridning på hylden var dog bare under ingen omstændigheder en mulighed.
Derfor gjorde hun sig nogle overvejelser, og sammen med hendes mor kom de frem til, at Cille nu havde mod på en pony med mere kapacitet og udfordring.
Valget faldt på den lille røde kat. 2 pony, og selvom det ikke har været uden udfordringer, melder de nu klar til start ved dette års Christmas Show Warm Up for ponyer.
– Jeg glæder mig jo helt ubeskriveligt meget, fortæller Cille med et smil fra øre til øre. Jeg har talt meget med min mor og med mine undervisere om, at det handler om at få nogen gode ture. Min pony er frisk og vil gerne frem i livet, derfor har jeg heller ikke tænkt mig at satse hele butikken, men håber derimod at få et par mega gode ture, og så kan jeg nok ikke lægge skjul på, at det ville være en stor drøm at få en placering med hjem.
Forberedelserne gik igang allerede lang tid inden, da Cille ugentligt modtager dressurundervisning, med henblik på at have ponyen korrekt under sig.
– Jeg får dressurundervisning af examineret berider, Dennis Kjær, og jeg er ovenud lykkelig for at han gider hjælpe mig. Min pony var en stor mundfuld for mig i starten, men med hårdt arbejde og slid, er vi kommet utroligt langt. Nu glæder jeg mig bare til en masse hyggelige dage på Vilhelmsborg med veninder, ponyer og ridning, runder Cille af.