Christoffer Lindenberg indtager Warstein

16-05-2014 19:38

Den danske springrytter Christoffer Lindenberg overtager forpagtningen af ridecentret på Warsteiner Bräuerei efter Alois Pollmann-Schweckhorst

 

Copyright Ridehesten.com
Christoffer Lindenberg ses her med bryggeriets ejer, Catharina Cramer.

Den blot 23-årige danske springrytter har i en årrække været bosat i Tyskland. Han har i to arbejdet hos Paul Schockemöhle, og har de seneste fire år haft egen forretning med base på Warsteiner Bräuerei. Fra 1. juni overtager han forpagtningen af stedets ridecenter pr. 1. juni.

Om sine år hos Paul Schockemöhle siger Christoffer: - Det var en hård men meget lærerig tid, som jeg stadig drager nytte af i dag.

Christoffer, som har mere end ti års stævneerfaring på de internationale konkurrencebaner, lærte under sin tid hos Paul Schockemöhle også Warsteiners tidligere forpagter Alois Pollmann-Schweckhorst at kende. Derfor lejede han sig ind på Warsteiner Bräuerei, da han i 2010 startede egen forretning.

Efter at have haft sin gang på ridecentret i fire år, hvor han har lært bryggeriets ejere rigtig godt at kende, har det været en naturlig udvikling, at Christoffer skulle overtage forpagtningen af ridecentret.

- Her har jeg følt mig rigtig godt tilpas, lige siden jeg kom hertil for fire år siden.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner