Charmeur solgt til Holga Finken

30-06-2011 18:02
Avl
Den danske varmblodsvallak, Charmeur, går en fremtid i møde i Kichwalsede hos den tyske berider Holga Finken

Den smukke 8-årige vallak Charmeur e. Crelido/Fernando (opdr. Stutteri Hove v/ Gitte Søgaard og Poul Hove) har været en succesfuld championatshest i Danmark, hvor den under sin faste rytter og medejer, Astrid Gemal, har vundet Unghestechampionatet og DRF's dressurchampionat for 6-års. Som 4-års blev ekvipagen nr. 3 i dressurchampionatet og året efter nr. 5 for 5-års. Samme år repræsenterede Charmeur og Astrid Gemal de danske farver ved UVM i Verden. Nu er den charmerende røde vallak solgt til Holga Finken; en handel foranlediget af Christian Vang-Lauridsen.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner