Charmeføl i auktionsringen på fredag

08-09-2016 12:27
Avl

Fredag den 9. september kl 18:00 skal 36 Dansk Varmblodsføl forhåbentligt se deres nye ejere i øjnene. Dansk Varmblod Region 4 afholder deres årlige Følauktion Syd på Hammelev Ridecenter og som altid er der lagt op til fest

Copyright Ridehesten.com

- Følauktion Syd er et dejligt arrangement. Det er her alle hestefolk mødes, avlere og ryttere lige fra de professionelle til hobbyryttere. Der er et føl til alle, og alle er velkomne, udtaler auktionsansvarlig, Victoria Mortensen.

Vi har en masse tilmeldte føl, hvor kollektionen igen i år byder på mange spændende avls- og præsentationslinjer. Vi har flere føl efter både sølv-og bronzemedaljehopper, føl efter hopper med både
A- og B-afkom, avlslinjer, der før har lavet kårede hingste, og selvfølgelig føl efter hopper, der før har frembragt medaljeafkom. 

Der er fri entré til arrangementet, men der er også mulighed for at købe en plads til fællesspisning. Dette kan gøres på regionens hjemmeside eller pr. telefon 3066 6061. 

Auktionen afholdes på Hammelev Ridecenter, Kirkestræde 6, 6500 Vojens.  

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen