Charlotte og Valegro i storform før EM

12-07-2015 17:42

HARTPURY - Den regerende europamester beviste i dag, at hun er klar til at forsvare sin EM-titel i Hagen. Charlotte Dujardin og Valegro scorede over 87% i Grand Prix Special i dag

Copyright Ridehesten.com
Regerende europamester Charlotte Dujardin og Valegro er klar til at tage kampen op i Aachen, hvor de skal forsvare deres EM-titel.

Den 13-årige KWPN-vallak Valegro e. Negro/ Gerswin satte ikke en fod forkert til jorden i dagens Grand Prix Special i Hartpury med multivinder Charlotte Dujardin i sadlen. Ekvipagen er regerende olympisk mester, europamester, verdensmester og World Cup-mester, og i næste måned vil Dujardin genvinde sin europæiske titel ved EM 2015 i Aachen. Det ser ud til at være et realistisk mål.

Stævnet i Hartpury i denne weekend er ekvipagens første start efter World Cup-sejren i Las Vegas i april måned. I dag gjaldt det Grand Prix Special, og her scorede multimesterekvipagen intet mindre 87,765% fra et meget samstemmende dommerpanel. 

På andenpladsen kom den sympatiske engelske rytter, Fiona Bigwood, der har købt sin fremragende Grand Prix-hest i Danmark. Det er den oldenburgerregistrerede Atterupgaards Orthilia e. Gribaldi/ Donnerschlag med hvilket hun i dag scorede 75,922% og dermed må være endnu nærmere en plads på det engelske landshold til EM.

Se klassens resultat HER

Trine Askjær-Jørgensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen