Charlotte Jorst nummer et

16-02-2023 06:29

Charlotte Kusk Berwald

På verdensranglisten for CDI1*/CDIO1* i dressur har danskfødte Charlotte Jorst nu indtaget førstepladsen

Copyright Ridehesten.com
Charlotte Jorst og Zhaplin Langholt. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Charlotte Jorst, der er kendt for sit altid store smil både til hest, såvel som udenfor banen, er meget begejstret. 
– Det er da fantastisk! Jeg er meget begejstret og så stolt af mine heste
, fortæller Jorst til Ridehesten.

Hun tilbringer vintersæsonen i Wellington i Florida, hvor der hver eneste weekend er stævne i rideafstand af stalden. På den måde slipper hestene for lang transport til og fra stævnerne og kan ride weekend efter weekend i velkendte rammer. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Placeringen som nummer et, er ikke det eneste gode der er sket for dansk-amerikansk Charlotte Jorst. Hun er også blevet udtaget til at ride Nations Cup ved CDIO3*-stævnet i Wellington, USA. Her skal hun for første gang ride Zhaplin Langholt e. Zonik/ Stedinger (opdr. Ole Magnus Jensen og Bente Graasbøll) til en Nations Cup. 
– Det har jeg jo flere gange redet med Nintendo. Det bliver fantastisk også at få den oplevelse med Zhaplin. Samtidig er det også lidt vemodigt, for det betyder jo at det fremover er ham jeg skal ride de helt store stævner på. Samtidig føles det også helt rigtigt, fortæller Charlotte Jorst, der er i fuld gang med at forberede sig til det store stævne.

Copyright Ridehesten.com
Det amerikanske landshold som Charlotte Jorst er en del af. Foto: US Equestrian

Se hele listen her.

Se ranglisten for heste her.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner