Charlotte Dujardin kommer til Vilhelmsborg

07-05-2017 10:25

Verdens mest vindende dressurrytter Charlotte Dujardin kommer til Vilhelmsborg den 9. juni 2017 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Dobbelt OL-Guldvinder 2016, Charlotte Dujardin og en levende legende indenfor dressursporten lægger vejen forbi Det Nationale Hestesportscenter Vilhelmsborg med sin Educational Tour  'A through the levels Masterclass’ 

Endnu engang har Det Nationale Hestesportscenter Vilhelmsborg stor international bevågenhed. Sidste år var det i forbindelse med EM for pony, som er gået over i historien som det bedste Europamesterskab for børn under 16 år nogensinde. I år danner Vilhelmsborg så rammen om et arrangement med en legende indenfor dressursporten, når hun rider på banen den 9. juni i Vilhelmsborgs Opvisningshal.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Charlotte Dujardin (født 1985) er den mest succesfulde britiske rytter gennem tiderne. Hun er indehaver af samtlige titler og verdensrekorder indenfor dressursporten, og hun beskrives som den mest betydningsfulde dressurrytter nogensinde.
 
Med den legendariske hest Valegro, som blev pensioneret sidste år, der dog ikke er med på denne Tour  er hun indehaver af samtlige mulige individuelle elite titler indenfor dressur: Olympisk mester i Kür, Verdensmester i Grand Prix Special og Kür, Individuel World Cup mester samt Europamester i Kür og Grand Prix Special. 
 Dujardin er den første - og indtil videre eneste - rytter, der er indehaver af alle disse titler samtidigt.
 
Herudover er hun en del af det britiske landshold, hvor hun har været med til at vinde både olympiske og europæiske mesterskaber for hold.

Læs mere om Charlotte Dujardin Educational Tour samt billetter HER

/Pressemeddelelse

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen