Carlsbergs bryggerheste flytter i Zoo (video)

18-12-2020 13:05

Marie Helene Rigård Rohleder

Da Carlsberg staldbygninger skal renoveres er de store jydske bryggerheste flyttet til Københavns Zoo, hvor de skal bo det næste år

Copyright Ridehesten.com
Bryggerhestene flytter midlertidigt til Zoo. Foto: Jørgen Konge
Nyheden fortsætter efter annoncen

Carlsbergbyen i København gennemgår i disse år en omfattende renovering. Det gælder også for de ikoniske staldbygninger, hvor de jydske heste har boet i mange år.

Tilbage i 1847 grundlagde brygger J.C Jacobsen sit mægtige ølimperium. Siden da har Carlsberg brugt bryggerheste til at transportere øl rundt til de københavnske værtshuse. I mange år har bryggerhestene med ølvognen været et stort trækplaster for turister, som har besøgt Carlsberg i Valby. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Det næste år skal Carlsbergs bryggerheste bo i København Zoo, mens deres hjem bliver bygget om. Carlsberg regner med at åbne i foråret 2022 igen. 

Publikum i Københavns Zoo kan se hestene i nærheden af girafferne, hvis de da ikke er ude i byen foran en bryggervogn, som vi kender dem bedst. 

Se video af Jørgen Konge, som var med i bryggervognen, da hestene flyttede her. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner