Odense Zoo advarer: Hestene har ondt

13-02-2022 10:02

Christine Krogh Frausing
Skribent

Odense Zoo kommer med advarsel til gæsterne, da de desværre i stigende grad oplever at dyrene bliver fodret af gæster med brød, og andre medbragte sager

Copyright Ridehesten.com
Foto: Ridehesten.com/Annika Knudsen Lorentzen
Nyheden fortsætter efter annoncen

I Odense Zoo har det længe været ulovligt for gæster at fodre på dyrene, men alligevel er der nogen der ikke kan stå for de små shetlandsponyer, og derfor beslutter at bryde reglerne, for at fodre dem med medbragt brød eller lignende, skriver TV2 Fyn. Nu reagerer Odense Zoo på den ærgerlige tendens, da de desværre har flere dyr der har det skidt.

– Vi kan se, at den ene hest har det rigtig skidt. Enten står de bare stille og ser ud, som om de har ondt i maven, eller også ligger de simpelthen ned og har ikke lyst til at komme op. Man kan tydeligt se, at de har ondt, siger Bjarne Klausen, der er direktør i Odense Zoo.

Copyright Ridehesten.com
Foto: Privat

Det kan have fatale følger 

I 2017 mistede Cecilie Skov fra Liseleje i Nordsjælland sin hest, fordi forbigående havde fodret på den med nyslået græs, og i 2018 havde hun en hest med spiserørsforstoppelse. Problemet omkring fodring af dyr der ikke er egne, er meget generelt, men er utrolig farligt. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Cecilie Skov skrev dengang et Facebook-opslag, hvor hun forsøgte at komme ud med budskabet "Man fodrer jo heller ikke andres hunde eller børn, hvis man ser dem i haven", og det skabte meget positiv respons. Folk svarede at de ikke havde tænkt sådan på det, og at de fremover vil stoppe med at fodre på heste.

Dyrene i Zoo bliver fodret af professionelle 

Dyrene i Zoo bliver passet af dyrepassere, altså kompetente professionelle fagfolk, der ved hvad de laver. Derfor har de ikke brug for at blive fodret yderligere.

– Det er faktisk sådan med de fleste af de dyr, vi har, som er drøvtyggere eller er heste, at de vil hellere have det samme at spise hver eneste dag, end de vil have noget afvekslende, siger Bjarne Klausen. 

– Når de får noget, de ikke er vant til, kan det gå helt galt med deres tarm, afslutter Bjarne.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner