Annette Boe Østergaard
I dag gik det løs på Hammelev Rideklub, hvor DV's region 4 afholdt egnethedstest i springning. Godt 40 ungheste var mødt op for, at prøve at kvalificere sig til Unghestechampionatet, der afvikles ved én af årets største begivenheder, nemlig Hingstekåring i Herning Dagens vinder blev med en samlet sum på 937,5 points kat. 409, Camillo Ask e. Carson Ask/Cascavelle, med Søren Møller Nielsen i sadlen. Den storspringende hingst fra Stutteri Ask på Fyn, opnåede den højeste karakter: 10, som blev givet for ridelighed. Herudover blev det til 8,5 i teknik og 9,5 for både galop og kapacitet. Både kat. 422, Chassé og kat. 440, Bøgegårdens Quintana endte med ialt 900 point og måtte derfor deles om andenpladsen. Chassé e. Cosmeo/Cassini II er opdrættet af Mia Givskov og Søren Nedergaard og ejes i dag af fam. Trolle på Båstrup Søgaard. Hoppen viste to særdeles flotte runder på banen, under Kasper H. Hansen, og det endte med rene 9-taller. Bøgegårdens Quintana e. Bøgegårdens Quidam/Bøgegårdens Capello endte bl.a. med 9,5 for kapacitet. Den dejlige hoppe blev vist frem af Jesper Meyenburg og er opdrættet og ejet af Bøgegården i Bolderslev.
Billeder kan ses her på siden fra på tirsdag.