Camilla's bisættelse

12-04-2012 15:10

Britt Carlsen

Springrytter Camilla Enemark døde tirsdag efter lang tids sygdom. Hun skal bisættes fra Herlufsholm Kirke tirsdag den 17. april
Copyright Ridehesten.com
Camilla Enemark skal bisættes tirsdag den 17. april. Hun døde som følge af en hjernesvulst, der blev opdaget tilbage i eftersommeren 2006. I et interview i magasinet Ridehesten fortalte hun dengang åbent om sin sygdom. Artiklen kan læses i sin helhed via linket her på siden. (Foto: Ridehesten)

Landsholdsspringrytter Camilla Enemarks kamp mod en aggresiv hjernesvulst sluttede tirsdag den 10. april, hvor hun sov stille ind. Camillas historie og kamp mod kræften har været kendt af mange, også fordi hun igennem hele forløbet har været åben og ærlig omkring sin sygdom. Men selv ikke Camillas enorme fightervilje og positive livssyn kunne til sidst holde sygdommen stangen. Adskillige ryttere har de seneste dage givet udtryk for deres sorg og udtrykt medfølelse med Camillas efterladte på de sociale medier. Camilla's familie fortæller, at hendes bisættelse finder sted i Herlufsholm Kirke, tirsdag d.17 april kl. 12.00. Hvor alle vil være velkomne.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner