Camilla Ahlers til Rudolf Zeilinger

14-04-2015 11:21

Den danske beriderelev Camilla Ahlers Pedersen har fået job i udlandet, når hun til sommer er færdiguddannet. Hun skal til den danske landstræner Rudolf Zeilinger i Tyskland

Copyright Ridehesten.com
Camilla Ahlers Pedersen med guldmedaljehoppen Grevens Sa'Va'.

Camilla Ahlers Pedersen har været fire år i beriderlære under henholdsvis Søren Vallentin og Michael Højgaard på Vilhelmsborg, hvor hun tog sin trænereksamen.

Hun fortsatte berideruddannelsen hos Karin Nissen i Frederiksværk, hvor hun bliver færdig til sommer på samme tid Karins anden beriderelev Andreas Emil Larsen. Camilla har igennem sine læreår bl.a. redet hopper til stationsafprøvninger både på Vilhelmsborgog i Frederiksværk, lige som hun har vundet det århusianske mesterskab og deltaget i Bundgaard Byg Cup.

Blandt højdepunkterne for Camilla, der har startet op til og med Intermediaire, er succeserne med guldmedaljehoppen Grevens Sa'Va e. Blue Hors Soprano/ Blue Hors Romancier (opdr. Dorit Greve og Svend Skov Poulsen), der bl.a. tæller en tredjeplands i 5-års championatet og en femteplads som bedste dansker i UVM-finalen i Verden.

Til sommer flytter hun til Emsbüren for at ride hos den tyske berider Rudolf Zeilinger, der også er træner for det danske seniorlandshold.

- Jeg glæder mig til at prøve en anden ridekultur. Til at lære mere og uddanne mig yderligere. Og så bliver det spændende at træne et sted, hvor der kommer så mange dygtige ryttere. Det skal nok blive en stor inspiration, siger Camilla Ahlers Pedersen.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner