Cabachon vandt hingsteprisen

16-07-2018 11:30

Britt Carlsen

I forbindelse med championaterne i springning og dressur ved Falsterbo Horse Show udpeges også den mest succesfulde faderhingst, som modtager en pris fra Folksam - Johnson vandt i dressur og Cabachon i springning

Copyright Ridehesten.com
Cabachon og Stein Endresen.

I år gik Folksams Stora Hingstpris i springning til avlshingsten Cabachon. Den 14-årige holstenerhingst Cabachon e. Casall/Concerto stod til avlstjeneste hos Katrinelund i perioden 2008-2012, hvor den blev succesfuldt uddannet og startet af Stein Endresen. I 2012 solgte Kristin Andresen og Katrinelund hingsten til Oleksandr Onyshchenko. I 2010 var Cabachon den mest benyttede springhingst i Sverige.

Også en anden hingst fra Katrinelund har tidligere haft succes i ved championaterne under stævnet i Falsterbo, men på dressurbanerne, hvor Skovens Rafael e. Blue Hors Romanov (opdr. Kirsten B. Hansen og Jens Lund Pedersen) har vundet samme pris i 2014 og 2015. I år gik prisen til KWPN hingsten Johnson e. Jazz.

Tidligere vindere af Store Hingstpriset i dressur:
2017: Zuidenwind 1187
2016: Furstenball
2015: Skovens Rafael
2014: Skovens Rafael
2013: Don Primero
2012: Bocelli 1044
2011: Blue Hors Don Romantic
2010: Sir Donnerhall
2009: Heslegård’s Rubin

Tidligere vindere af Store Hingstpriset i springning:
2017: VDL Cardento
2016: Diarado
2015: Party Dance
2014: Hip Hop
2013–2009: VDL Cardento

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner