Annika Knudsen Lorentsen
I et opslag på sin Facebook, fortæller ejeren af Twentytwo des Biches e. Mylord Carthago/ Kalor du Bocage, Christiana Brechtbühl, om det uheld, som hoppen var ude for under den 5-stjernede Grand Prix i Paris i søndags.
Her beretter hun, at uheldet har givet hoppen et brud på det venstre forben, og derfor har hun gennemgået en operation.
– Hun blev mandag opereret på klinikken af Fabrice Rossignol, som er specialist på området, og som udførte proceduren efter at have diskuteret situationen med Twentys dyrlæge og dyrlægen på Zürich Universitetsklinik. I dag er nyheden beroligende og det er en stor lettelse. Operationen gik fint, Twentytwo er på benene og har allerede tirsdag morgen taget sine første skridt. Dyrlægerne er meget tilfredse med resultatet, beretter hun og fortsætter:
– Restitution vil naturligvis tage tid, og det eneste mål er, at Twentytwo skal nyde den pension, hun fortjener. Twenty er et medlem af vores familie, og det der sket, er ekstremt svært at leve med. Vi har gennemlevet svære tider, men de er heldigvis bag os. Vi har gjort alt for Twenty og det vil vi fortsætte med. Bryan og jeg er stadig i Paris med hende.
Sammen med 25-årige schweiziske Bryan Balsiger har hoppen gået i den absolutte topsport, og sidste år deltog de blandt andet ved OL i Tokyo. Tidligere har hoppen deltaget ved World Cup-finalen i 2017 og EM i Göteborg i 2017 med Romain Duguet.