Boyd Exell med sæsonens 3. WC-sejr

09-12-2012 09:06

Maja Golles

Australske Boyd Exell vandt 5. afdeling af FEI World Cup ™ kørsel, der lørdag blev afviklet i Geneve
Copyright Ridehesten.com
Australske Boyd Exell vandt FEI World Cup kørslen i Geneve.

Den australske kusk Boyd Exell vandt den femte afdeling af FEI World Cup ™ Driving 2012/13 afholdt i Genève lørdag. Exell vandt foran svenske Tomas Eriksson og den på hjemmebane kørende Werner Ulrich, og Excell kunne dermed sikre sig sin tredje sejr i sæsonen. Exell ligger dermed på andenpladsen i seriens klassementet og er sikker på en startplads i FEI World Cup ™ Driving Finalen i Bordeaux (FRA) i februar næste år. I første runde scorede svenske Tomas Eriksson dog den hurtigste tid og satte Exell under pres. Den australske kusk stoppede Eriksson efter, at han havde taget den første port i den første maratonhindring og vidste, at hans modstander var opsat på en god runde. Exell gik tilbage til sin vogn for at koncentrere sig om sin egen præstation og var indrømmet lidt nervøs, da han kom ind i arenæn. Han kørte dog en fejlfri runde fire sekunder hurtigere end Eriksson. -Tomas lagde pres på mig i første runde, men da han havde fejl i marathondelen vidste jeg, at jeg ikke behøvede at tage nogen chancer og skulle koncentrere mig om at køre en fejlfri runde. Hestene var i god form, og min groom Michelle var fantastisk som altid. Det er dejligt at arbejde med sådan et erfarent team af heste og mennesker, og jeg kunne ikke have gjort det uden dem", lød det fra Boyd Exell efter sejren. Den tyske international banedesigner Falk Böhnisch havde bygget en bane, der krævede hurtighed og teknisk kunnen i den smukke arena i Genève. Vandmiljø tilføjede en vidunderlig dimension til banen, som blev værdsat af både deltagere og de entusiastiske schweiziske tilskuere, der var kommet i stort tal til Palexpo Arena. Resultat for CAI-W Geneva 2012: 1. Boyd Exell (AUS) 253,77 2. Tomas Eriksson (SWE) 288,71 3. Werner Ulrich (SUI) 303,45 4. Thibault Coudry (FRA) 187,96 5. Fredrik Persson (SWE) 192,05 6. Theo Timmerman (NED) 193,11 Kilde: FEI

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner