Bram Chardon vinder i Aachen

21-07-2018 06:00

CHIO Aachen: Det er ikke kun springning og dressur på højeste niveau, der er i gang i Aachen. Fredag var der gang i en spændende omgang forhindringskørsel

Nyheden fortsætter efter annoncen

CHIO i Aachen er i Danmark mest kendt for deres spring- og dressurklasser på højeste plan. Men stævnet består af så meget mere end det – indenfor de mere kendte dicipliner er også en international 3* militaryklasse og voltigering, hvor Danmark flere gange tidligere har klaret sig godt. Men kørsel er også en fast del af programmet i Aachen, og her kan man have rigtigt meget sjov ud af at se, hvor godt kuskene fører deres firspand rundt.

Fredag formiddag var ingen undtagelse, efter at kuskene skulle føre deres firspand rundt i forhindringskørslen. Det blev til en overlegen sejr til Bram Chardon, der var stærkt efterfulgt af den ene ud af i alt to kvindelige kuske i klassen. Det var Mareike Harm, der indtog andenpladsen efter en  Oftest er det mænd, der er kuske – men disse to kvinder styrede hestene sikkert og elegant rundt på banen, og gør uden tvivl opfattelsen om, at kørsel med firspand kun er for mænd med hår på brystet, helt til skamme.

Selv verdensmesteren Boyd Exell måtte se sig slået under dagens forhindringskørsel. Efter at have vundet torsdagens dressurkørsel overlegent, lykkedes taktikken ikke på forhindringsbanen i dag, og han måtte tage til takke med en ottendeplads i dagens klasse.

Resultatlisten af klassen kan ses her. 
 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner