Marie Helene Rigård Rohleder
I december 2020 ringede springrytter Emil Hallundbæk til Henning Jensen fra Stutteri Volstrup i Svenstrup og spurgte om, han ikke kunne tænke sig at få Bonaparte Z e. e. Balou du Rouet Z/Lux Z (opdr. Schou Absolute Horses).
Det var Henning Jensen ikke lang tid om at beslutte sig for, og Bonaparte Z står nu til rådighed i avlen hos Stutteri Volstrup foreløbig på ubestemt tid. Bonaparte Z er ejet af Emil Hallundbæk og stod før i Stockholm.
I 2010 blev han kåret Reservesieger i Zangersheide og vandt det Belgiske mesterskab. Samme år vandt han også det danske 4-års championat i spring. Han blev belønnet for sin springkapacitet med to gange 9, i karakter, af dommerne og vandt 35-dages testen i 2009, med i alt 861,5 point.
– Bonaparte er en fantastisk hingst. Han er meget ridelig, har et dejligt temperament, og så er han lynhurtig på springbanen, fortæller Henning Jensen, som til daglig har Astrid Svenstrup som rytter til hingsten.
Bonaparte Z har et mindre antal afkom, da fokus var på sporten. Ud af 17 registrerede afkom i Seges, går fem international springsport. Derudover er der en A-hest og en B-hest. De mest kendte afkom er Medina (mf. Isotoop), Best of Mury Marais Z (mf. Feinschnitt I van de Richter) og TM Berlin (mf. Coronado DVE 508), som konkurrer i op til 150 cm konkurrerer.