Bo K. Møller i Spanien for at observere rytternes form

28-02-2022 06:55

Annika Knudsen Lorentsen

Bo K. Møller brugte dagen i går på at overvære de danske ryttere, der var til start ved Sunshine Tour, og her fik han mulighed for at se formen hos mange af de danske ryttere. Allerede nu begynder observationen frem mod VM, hvor der skal udtages fem danske ekvipager til at ride for Danmark i Herning

Copyright Ridehesten.com
Landstræneren i gang med at gå banen ved Sunshine Tour. Foto: Privat
Nyheden fortsætter efter annoncen

I går var Bo K. Møller i Vejer de la Frontera, Spanien, hvor mange danske ekvipager red deres sidste klasser ved Sunshine Tour, som de har deltaget i de seneste tre uger. 

– Selvom jeg egentligt havde ferie, valgte jeg at tage herhen for at observere formen på de danske ryttere, der var til start, forklarer Bo og fortsætter: 

– Det er altid rart at se det live, og se hvordan formen er hos rytterne. Der er selvfølgelig nogle ting, der skal forbedres og vi har noget at arbejde med frem mod VM, men der er helt sikkert nogle af dem, der nok skal nå kvalifikationen til VM på hjemmebane. 

Håber på bred trup
Der er krav til præstationer, hvis man vil deltage ved VM, for her skal man ride fejlfrit minimum tre gange i 3-stjernet Grand Prix eller højere. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

– Det gælder om, at rytterne kommer i gang med at gå efter kvalifikationen. Det ville være rigtig dejligt at have en trup på 8-10 ryttere, som vi kan vælge imellem, når vi skal sætte hold, slutter Bo. 

Ingen danskere blev placeret i den 155 cm-høje Grand Prix, men det lykkedes Emil Hallundbæk at ride en flot andenplads hjem i den 150 cm-høje Grand Prix i sadlen på High Nitro e. VDL Empire/ Cobra. 

Resultater fra stævnet. 

 

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner