Charlotte Kusk Berwald
Bo K. Møller blev uddannet berider tilbage i 1986, hvor han blev årgangens bedste elev. Herefter helligede han sig sporten, hvor det er blevet til mere end 100 sejre i S-klasser i springning ved både nationale såvel som internationale stævner.
Efter endt uddannelse fik han job hos Hasse Hoffmann, blev leder hos Fyens Rideklub og rejste derefter videre til Holland for at dygtiggøre sig. Efter en tid i Holland flyttede Bo videre til Tyskland, hvor han slog rødder og åbnede egen virksomhed. I 1997 blev danmarksmester i springning.
I 2015 blev Bo udnævnt til landstræner for junior og ungryttere i springning. I 2018 blev han også landstræner for seniorholdet. Han har flere gange ført de danske landshold til danske Nations Cup-sejre og stået i spidsen for landsholdene ved adskillige internationale mesterskaber.
Ved siden af sin sportslige karriere i sadlen og som landstræner er Bo K. Møller medlem af Dansk Varmblods avlsledelsen, hvor han på springsiden har ydet en stor indsats igennem flere år. Han har desuden mange gange ageret dommer ved DRF's championater samt DV's unghestechampionat i Herning - ligesom han i mange år har været med til at udtage de danske heste til UVM.
Ridehesten ønsker Bo stort tillykke med den runde dag.