Blue Hors Hotline-søn kåret i Norge

11-04-2013 12:06
Avl

Ved hingstekåringen i Norsk Varmblod opnåede en søn efter Blue Hors Hotline kåring

Copyright Ridehesten.com
JJ Hamsun flankeres her af dommer Cecillia Wallin, Jonas Elvebakk og formand for Norsk Varmblod, Mette Hansson (Foto: Åse Berit Jamne).

Otte hingste opnåede kåring ved Norsk Varmblods hingstekåring i Lefdal i sidste uge. Heriblandt var to norskavlede hingste, JJ Hamsun samt Tobajo Pik Disney, som vi tidligere har beskrevet i en nyhed.

JJ Hamsun er en 5-årig hingst e. Blue Hors Hotline / Sandro Hit / Donnerhall (opdr. JJ Horses), der er trukket på den danske hoppestamme fra Poul Erik Nielsen, Stutteri Midt-West i Spjald, der også har haft stor succes i Norge. Bl.a. var moderen til JJ Hamsun selv årets føl i Norsk Varmblod.

Hingsten fik som 3-års en to-årig bedækningstilladelse og fik ved kåringen i år yderligere fem års avlsgodkendelse. Han har i mellemtiden vundet 4-års championatet med over 80%. JJ Hamsun ejes af Triumph Dressage ved Jonas Elvebakk og Lars Lindø samt danske Dorthe Gravgaard.

Endvidere blev den 9-årige Belamour e. Belissimo M / Lord Sinclair kåret. Denne hingst tilhører Kristin G. Andresen og er ligeldes kåret i Dansk Varmblod.

Hollænderne Win Ernes og Rob Ehrens bistod den norske kåringskommission som eksterne rådgivere, mens den danske berider Nikolai Kowalski var testrytter i dressur.

Se resultatet for alle fremstillede hingste HER.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner