Blue Hors åbent hus på lørdag

26-03-2015 15:33
Avl

En af årets første danske hingstefremvisninger finder sted på lørdag hos Blue Hors i Randbøl, hvor man samtidig har mulighed for at se de imponerende nye faciliteter

Copyright Ridehesten.com

Der er tændt for varmen på Blue Hors Dressage i den nye opvisningshal, når dørene på lørdag den 28. marts kl. 14.00 slås op til åbent hus og hingstefremvisning. Der vil blive vist hingst fra både Stutteri Ask og Blue Hors, udstillet spændende produkter fra Blue Hors Care-serien, lige som der vil være mulighed for at komme rundt og se det nye Blue Hors efter den store ombygning og udvidelse.

Fremvisningen omfatter højtskattede avlshingste som bl.a. Blue Hors Don Schufro, Favorit Ask, Blue Hors Zack og de mange yngre tophingste - og naturligvis vil der blive fremvist afkom efter hingstene, for at give publikum et klart indtryk af deres nedarvning. Det vil blive vist føl efter bl.a. Blue Hors St. Schufro, der i år kan mønstre sin premiereårgang.

Som noget nyt i 2014 blev der for første gang uddelt en særlig Blue Hors-pris til Årets Avler. Den tilfaldt Stutteri Hønnerup, der blev udmærket med vandrepræmie i form af en bronzestatuette af Blue Hors Don Schufro - hvem skal mon have den store ære i år?

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner