Blue Hors hingstefremvisning for fulde huse

01-04-2017 21:38
Avl

Hestefolk fra hele Danmark og nabolande som Tyskland, Norge og Sverige havde valgt at tilbringe deres lørdag på Blue Hors, hvor hingste og afkom blev smukt fremvist for et talrigt publikum

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

14 dressurhingste fra Blue Hors og 6 springhingste fra Stutteri Ask blev i dag fremvist. Begge hingstestationer har netop haft fremragende succes ved Dansk Varmblods hingstekåring i Herning i marts måned. Til dels med deres ældre hingste i sporten, men ikke mindst med deres nye kollektion af unghingste. Dansk Varmblod udpegede ti præmiehingste i det store hold af unghingste, hvor Blue Hors stod med tre af de fem dressurbetonede præmiehingste, og Stutteri Ask stod med tre af de fem springbetonede præmiehingste.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Den enestående opvisningshal var i dag fyldt godt op med et stort og internationalt publikum, der havde rejst fra nær og fjernt for se hingstene og deres afkom vist frem under optimale forhold. Herforuden blev der afholdt avlerpræmiering for at hylde og hædre de mange dygtige avlere, der har opnået flotte resultater med Blue Hors-hingste.

Se Blue Hors' udførlige referat at dagens program med masser af flotte billeder.

Copyright Ridehesten.com
Fifty Cent er bare 3 år, nykåret præmiehingst fra Herning og fremtidens håb, men det ændrer ikke på, at han er gået hen og blevet publikumsfavorit på kun få uger.
Copyright Ridehesten.com
Publikum fik ved selvsyn en forsmag på, hvad vi kan forvente os af Frontier Ask i fremtiden.
Copyright Ridehesten.com
Smukt og næsten poetisk parløb mellem Daniel/Zack og Allan /Zatchmo i pas de deux.
Copyright Ridehesten.com
Den sidste af de nykårede præmiehingste, Zackerey, blev kyndigt vist under rytter af Allan Grøn.
Copyright Ridehesten.com
Hoppeføl e. Farrell og Don Schufros helsøster Fabina.
Copyright Ridehesten.com
Nykåret hingst fra Herning, Emilio er efter dressurfænomenet Escolar og nyt og anderledes blod til de danske avlere.
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner