Annika Knudsen Lorentsen
Kl. 9.00 i morges red den første rytter på banen ved Blue Hors Dressurfestival 2022. Det gjorde hun i en MB2, hvor der i alt var 29 ekvipager til start.
Sejren tog Katrine Johannsen med Rossander e. Blue Hors Rockefeller/ Latimer (opdr. Dorthe og Rikke Sandberg Svensson) som red til 71,25 procent.
Andenpladsen blev Nana Berg Christensen med Møllens Venice e. Blue Hors Veneziano/ Blue Hors Hotline (opdr. Team Møllen), mens tredjepladsen gik til Jonas Rasmussen med Bastardos e. Hesselhøj Donkey Boy/ Blue Hors Don Schufro (opdr. Rikke Munk og Hanne Damgaard Jensen).
Jane bedst i MA1
Dagen fortsatte med en MA1, hvor der i alt var 17 ekvipager til start. Her blev det Jane Serup Jensen med Desperada 13 e. Desperados der tog sejren.
Andenpladsen gik til Elisabeth Cecilie Bonefeld-Dahl med Don Furioso e. San Amour/ Jazz, mens Lea Dyre Jespersen med Lykkesholm Duel e. Blue Hors Don Olymbrio/ Liberty Dane (opdr. Helle S. Merrald) tog tredjepladsen.
Intermediaire blev vundet med 72,237 procent
Sejren i dagens sværeste klasse gik til Sanne Henningsen med den 10-årige Atterupgaards Berlucchi e. Belissimo M/ Caprimond E.H. (opdr. Atterupgaard), som opnåede 72,237 procent.
Andenpladsen tog Anne Marie Hosbond med den 9-årige Scarlett 712 e. San Amour/ Comics, mens Anna Zibrandtsen som sidste rytter på banen i dag sikrede sig tredjepladsen i sadlen på Uno Don Olympic e. Blue Hors Don Olymbrio/ Del Piero (opdr. Stutteri Uno).
Ridehesten har været til stede i løbet af dagen for at fotografere, og vil ligeledes være der til morgendagens klasser. I morgen er der blandt en international, såvel som en national Grand Prix-klasse på programmet.