Bliv set i mørket

24-09-2020 11:30

Merete Haahr

Den mørke tid nærmer sig, dagene bliver kortere, og solen er på himlen færre timer i døgnet. Inden længe er det efterår og tid til at finde cykellygter og reflekser frem igen 

Copyright Ridehesten.com
Det er vigtigt at blive set i mørket. Foto Ridehesten.com Anette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

Det er altafgørende, at trafikanter kan blive set i mørket. Det gælder både billister, fodgængere og ikke mindst ryttere. Derfor er det vigtigt, at vi er opmærksomme på at bruge reflekser, både til os selv men også til vores heste og hunde, idet reflekser øger trafiksikkerheden markant i den mørke årstid.

Der sker hvert år alt for mange ulykker, som volder stor skade på mennesker og dyr på grund af påkørsler i trafikken. En refleks, en såkaldt opmærksomhedsfanger, øger synligheden og mindsker chancen for at blive påkørt i trafikken med 25 procent. Det viser en undersøgelse fra Trygforsikring. Det er utrolig  svært for en bilist at se en fodgænger eller en rytter uden reflekser.

Copyright Ridehesten.com
Det øger synligheden med op til 85 % hvis man har reflekser på sig selv og sin hest. Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard

]Reflekser øger synligheden på op til 140 meters afstand, også selvom billisten kun har nærlyset tændt, så det gør en stor forskel. 

Tal fra Trafikstyrelsen viser at op mod 77 procent af børn bruger reflekser, mens kun 39 procent af voksne bruger dem.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Derfor opfordrer Falck til at alle bruger reflekser, også voksne, selvom man synes, man let kan ses, og passe på trafikken. Det er også vigtigt, at man bruger refleksgrimer på sine heste, i tilfælde af at de slipper ud af folden. Du kan med fordel sætte refleksbånd på hestens ben og gerne på halen, for at øge synligheden når du rider. Der findes meget udstyr til både rytter og hest,  dækkener og klokker, samt refleksveste til ryttere, og mange andre former for reflekterende materialer. 

Copyright Ridehesten.com
Der findes en stor variation af udstyr med reflekser på, så det er bare om at vælge det der passer dig, og bruge det. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard

Derfor er det bare om at bruge reflekser, så snart du bevæger sig ud i mørkest, for din egen og for hestens sikkerhed, og ikke mindst for dine andre medtrafikanters skyld.

Læs mere om ridning i trafikken hos Rådet for Sikker Trafik her. 

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner