Tonya Bille Nielsen
De mest almindelige 'bevægefejl' er smedning og strygning. Foruden disse, er der vridende bevægelser, snublen, slæbende gang og forskellige ind- og udad afvigende bevægelser.
Hesten smeder, når den med den ene bagsko rammer forskoen på samme side - altså, at højre bagben træder op i højre forben. Dette sker når hestens skridt afvikles for sent, og hesten hænger på forparten. Ved mere korrekt ridning kan man undgå, at hesten kommer til at smede. Det er muligt, at afhjælpe hestens slid på sig selv når den smeder, ved hjælp af en dertilpasset skoning.
Når hesten stryger sig, sker det, når den rammer det ben den støtter på jorden, med det ben der føres frem. En hest stryger sig oftest omkring kodeleddet. Hvis hesten er slem til ofte at stryge sig, kommer der typisk en hævelse, som gør at hesten blot rammer sig selv oftere, og det kan udvikle sig til et såkaldt overben. Dette kan også afhjælpes med den rette skoning af hesten ved hjælp af en såkaldt strygesko.
Hvis du har lyst til at lære mere om hestens bevægelser, skoning, hovpleje, anatomi, hov- og benlidelser - så kan du læse meget mere i bogen: Hovpleje, skrevet af examnieret beslagsmed Verner Kristoffersen.
Hvis bogen skal gives i julegave, skal den blot bestilles senest mandag den 21. december, så når den stadig frem inden juleaften.