Berider Finn Greve er gået bort

07-08-2020 07:00

Marie Helene Rigård Rohleder

En af Danmarks mest anerkendte dressurtrænere Finn Greve er gået bort 

Copyright Ridehesten.com
Finn Greve. Foto: Ridehesten.com/ Jørgen Bak Rasmussen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Examineret berider Finn Greve var en af de mest efterspurgte og respekterede dressurtræner i landet, og blandt de mange succesfulde ryttere, der har nydt godt at Finns råd og ekspertise er blandt andet de tidligere danmarksmestre i dressur og OL-rytter Lisbet Seierskilde og Andreas Helgstrand. 

Finn Greve var repræsentant for den klassiske grunduddannelse. 

Finn Greve blev født den 22. december 1941 og døde den 2. august 2020. Han blev 78 år. 

I en artikel fra magasinet Ridehesten tilbage i 2011 udtalte han: 

Nyheden fortsætter efter annoncen

– Dressur er skabt for at gøre hesten stærkere, så den formår at udføre de øvelser, vi beder den om, uden at det slider på den fysisk og psykisk. Her er hjemmearbejdet afgørende for succes på konkurrencebanen. Der skal vel og mærke være et målrettet arbejde med hesten i det daglige, hvor den korrekte grunduddannelse går som en rød tråd gennem alt arbejdet, siger Finn Greve. 

– Jeg bliver ofte beskyldt for gammeldags ridning, men hvis de mener fokus på grundridning og klassisk dressuruddannelse, så er jeg glad for at være gammeldags, sagde Finn Greve.

Finn Greve efterlader sig hustru, børn, svigerbørn og børnebørn. Finn har helt til det sidste levet sammen med sin kone Birgitte Thykjær Greve på en lille landejendom på Hovedvejen 81, Ramten, 8586 Ørum på Djursland.

Bisættelsen fandt sted igår i Ørum Kirke for den nærmeste familie. 

Æret være Finns minde. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner