Benetton Dream blev Årets hingst

25-11-2024 15:47
Avl

Ved Hannoveranerforbundets hingstekåring i Verden i weekenden blev 20-årige, svenskejede Benetton Dream FRH  fejret som Årets hannoveranerhingst

Copyright Ridehesten.com
Benetton Dream FRH som Årets hingst. Foto: Hannoveraner Verband
Nyheden fortsætter efter annoncen

Som det også er traditionen i Dansk Varmblod udpeger og fejrer Hannoveranerforbundet hvert år en ældre hingst under deres hingstekåring – en hingst der har gjort sig særlig bemærket i avl og sport.

I år faldt valget i Hannoveranerforbundet på en dressurhingst, nemlig den 20-årige Benetton Dream FRH e. Brentano II/ Rotspot, Axel Windeler, som selv var til stede for at modtage hæderen af hans opdræt med titlen Årets hannoveranerhingst 2024.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Den mørkebrun hingst blev for atten år siden kåret i verden og indledte derefter sideløbende med sin avlsindsats også en sportskarriere, hvor de tyske ryttere Holga Finken, Yvonne Reiser ogJuliane Brunkhorst stod for uddannelsen de første år.

I 2013 flyttede han som 9-årig til sit nye hjem hos Antonia Ax:son Johnson på Lövsta Stutteri i Sverige, hvor Tinne Vilhelmson-Silfvén blev hans sportspartner i op til international Grand Prix.

I avlen kender vi Benetton Dream som far til avlshingste som bl.a.  Belantis og Bon Coeur, hvor sidstnævnte har videreført hingstelinjen igennem sine, heriblandt den populære Bon Courage.

Copyright Ridehesten.com
Benetton Dream FRH under Tinne Vilhelmson-Silfvén ved JBK Horse Show i Odense i 2015. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner