Annika Knudsen Lorentsen
Almased Dressage Amateurs afvikles i to sværhedsgrader og begge klasser blev her til formiddag afviklet i Jyske Bank Boxen i forbindelse med World Cup Herning 2021.
I lilletur, Prix St. Georg var der otte ekvipager til start og bedst af dem var Benedikte Breboel Windfeld med Lorenzo e. Solos Landtinus/Chico's Boy (opdr. Johannes Søndergård), som i dag opnåede 69,647 procent. Benedikte har selv uddannet Lorenzo og det er ekvipagens første internationale start.
Andenpladsen blev Jeppe Moelgaard Mathiasen med Carlton Hill VDL 1248 e. Uphill/Vincent, mens Carsten Gammelgaard Steffensen med Gammelgaards O'Connor e. Don Olymbrio/Aston (opdr. Jørgen og Carsten Gammelgaard Steffensen) blev nr. 3.
Turneringen er dfen eneste internationale dressurkonkurrence for amatører. Konkurrencen er åben for rytter på 26 år eller derover, som ikke er på verdensranglisten i dressur.
Målet er at motivere amatørerne og give dem en mulighed for at udvikle sig i rammer, hvor de virkelig kan mærke hvordan det er at ride med på internationalt niveau.
Nadja Aaboe Sloth i top af Intermediaire
I stortur i amatørturneringen, blev der i dag redet Intermediaire II, hvor Nadja Aaboe Sloth med Favour Gersdorf e. Foundation/Leandro (opdr. Inger Marie Andreasen) tog sejren. Nadja har ligeledes uddannet Favour Gersford og i dag red hun ham til 70,382%.
– Vi fik redet et program uden store fejl, dog med lidt for meget tænding i dag, som giver lidt spændinger rundt omkring. Jeg er meget tilfreds og det er fantastisk at gå lov at ride i disse store og flotte omgivelser, fortæller Nadja efter dagens ridt.
Andenpladsen i klassen blev tysk, for her var det Maximiliane Domeyer med Elfenkoenig 6 e. Edward 28/Amerigo Vespucci XX, mens det på tredjepladsen blev danske Gitte Mors Burgaard med Højvangs Unik e. Uno Don Diego/Temple Wind XX (opdr. Svend Åge Pedersen), som i dag red til 68,676 procent.
Se alle resultater fra stævnet HER.