Nina Marie Villadsen
Ben Maher, der var en del af det guldvindende engelske OL-hold i springning, blev i mandags sparket i hovedet af en hest, men slap heldigvis godt fra ulykken og planlægger fortsat at stille til starte ved German Masters i Stuttgart, som løber af stablen den kommende weekend. - Jeg har det helt fint, udtaler Ben Maher til Horse & Hound, - Jeg blev sparket i hovedet, men pga. skadens placering kunne det limes og behøvede ikke at blive syet. Ben trak en hest, da den gled og væltede over ham. - Hesten trak mig med ned og maste mit ben, og mens den kæmpede for at komme op sparkede den mig øverst på mit hoved med sin hov, fortæller Maher, - Det var et hændeligt uheld – jeg har ikke redet i dag, men jeg er klar til at konkurrere i Stuttgart (German Masters 16.-20. november). Mit ben er lidt ømt, men jeg kommer mig over det. Det kan dog være det bliver lidt ukomfortabelt at bære ridehjelm. Kilde: Horse & Hound