Nina Marie Villadsen
Selvom Ludger Beerbaum allerede længe har haft hjemme i Riesenbeck, starter han ved stævner altid for Reitverein Mannheim.
Det er nu anderledes: - Efter at have boet her i 20 år, er jeg ankommet til, hvor jeg også hører hjemme, forklarede Beerbaum; - Jeg glæder mig til det nye samarbejde med ZRFV Riesenbeck.
Med andre ord har Beerbaum skiftet klub og starter nu for Riesenbeck. Her er han i godt selskab, fordi hans kollegaer som Philipp Weisshaupt, Henrik von Eckermann og Christian Kukuk rider for Riesenbeck.
Derved bliver samarbejdet mellem Beerbaum og familien Heereman von Zuydtwyck endnu tættere, da de som bekendt også bygger ridesportcentret Riesenbeck International for foden af borgen Surenburg, hvor Ludger Beerbaum Stables og ridesportsforeningen ZRFV Riesenbeck for så vidt kommer til at udgøre en enhed fremover.
Baron Philipp Heereman von Zuydtwyck, ZRFV’s formand, er forståeligt nok meget glad for sit nye foreningsmedlem. Dennes anerkendte autoritet satser baronen blandt andet også på i foreningslivet: - Alle vil gerne profitere af Ludger Beerbaums erfaringer og succeser. Når han tager ordet til et bestyrelsesmøde eller medlemsforsamling, så lytter alle, siger baron Philipp Heereman.
Kilde: St. Georg