Axgil-pris til Joachim Thomsen

17-02-2013 07:37

Signe Wiese

Den danske dressurrytter Joachim Chr. Thomsen blev den 14. februar hædret med Axgil 2013 Sportsprisen ved uddelingen af Axgil-priserne i København

Copyright Ridehesten.com

Copenhagen Gay & Lesbian chamber of commerce hylder hvert år personer, organisationer og virksomheder der er med til at skabe bedre livsvilkår for LGBT-personer eller er med til at skabe liv og indhold i Danmarks LGBT-miljø. Årets syv Axgil-priser blev uddelt torsdag den 14. februar på BREMEN Teater i København ved arrangementet Axgil 2013.

Vinder af Axgil Sportsprisen blev den danske dressurrytter Joachim Chr. Thomsen, der fik prisen overrakt af sportsjournalist Dennis Ritter. I 2012 gjorde Joachim et stort comeback i sporten ved bl.a. at blive nr. 2 ved DM i dressur med hesten Akeem Foldager, og bl.a. på den baggrund blev han nomineret til en Axgil-pris.

For at blive nomineret til en Axgil-pris skal man have gjort en særlig og anerkendelses­værdig indsats for LGBT-miljøet i Danmark. Man skal have gjort en positiv forskel. Det kan være i det forudgående år, men det kan også være over en længere årrække. 

Læs mere om Axgil-priserne her

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner