Signe Wiese
- Det hele foregik i værdige rammer her hjemme på gården, siger Animos norske ejer Kristin Kloster Aasen. Animo har præget springsporten både på basis af sine egne præstationer, men ikke mindst med sine utallige afkom, hvoraf flere har gjort det godt på de internatinale springbaner. Totalt er der registreret ca. 3000 afkom efter hingsten. Hingsten, der er hollandsk opdrættet, kom på norkse hænder i 1991, da han blev købt af den norske springrytter Morten Aasen. Animo og Morten Aasen repræsenterede Norge ved OL i Barcelona i 1992, og hingsten blev pensioneret i 1998 efter at have opnået 33 placeringer i World Cup-springninger og internationale Grand Prix'er. - Animo var ekstremt talentfuld og enormt dominerende. Jeg forstod tidligt at det nyttede noget at slås med ham, jeg måtte bare lade Animo være Animo. I den daglige træning gad han ikke anstrenge sig, men når jeg kom i de hvide bukser og den røde ridejakke, så vidste han hvad der ventede, husker Morten Aasen. - Vi har længe vist at denne dag måtte komme. 29 år er en anselig alder for en varmblods ridehest. Han har haft en god sommer, men af hensyn til hesten var det på tide at sætte punktum nu, fortæller Morten Aasens kone Kristin Kloster Aasen.