Avlerpar med forrygende succes i 2019

07-01-2020 12:42

I Dansk Varmblods region 2 har magasinet Ridehesten aflagt besøg hos Tina og Nicolai Jepsen, der oprindeligt kommer fra Nordjylland, og i denne avlerprofil fortæller de bl.a. om, hvordan de fik anskaffet så gode hopper, og hvordan navnet Bell blev gennemgående i deres opdræt

Copyright Ridehesten.com
Tina Jepsen og hendes mand Nicolai fortæller i en artikel i magasinet Ridehesten deres historie som avlere - og der gemmer sig nogle sjove anekdoter og et godt tip til daglig kort adskillelse af hoppe og føl. Foto: Ridehesten.com/Thomas Bach Jensen.
Nyheden fortsætter efter annoncen

For avlerparret Tina og Nicolai Jepsen blev 2019 et fantastisk år. Ved Dansk Varmblods Hingstekåring i Herning blev deres opdræt Giovanni-Bell præmiehingst, og den har sidenhen bestået materialprøven med særdeles godt resultat.

I mellemtiden opnåede hans helbror, Grand Quest, at blive årets føl i region 2 og sidenhen tilmed også årets dressurbetonede hingsteføl i Dansk Varmblod på eliteskuet i 2019.

Parret fortæller i artiklen i magasinet Ridehesten om, hvordan det hele startede og udviklede sig, hvordan de som nye avlere på Sjælland mødte andre avlere at dele deres passion for dressurheste med, hvordan de har haft succes med Dansk Varmblods auktioner, og hvordan de af hele hjertet håber på to hoppeføl i år, så de kan sikre generationsskifte for deres ældre hopper.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Noget andet Tina og Nicolai deler med Ridehestens læsere er, hvordan de hver sommer giver hopper og føl pause fra hinanden. Deres hopper er stærkt lakterende, og føllene bliver ofte for fede allerede, inden de er fyldt en måned. 

– Føllene skal være mindst en måned gammel, inden man adskiller dem fra deres mor i maksimum halvanden time, men jo ældre føllene bliver, jo flere timer er de adskilt fra hopperne, helt op til seks timer dagligt, fortæller Tina.

Nu har de igennem flere år rigtig god erfaring med det, og ofte er deres føl cirka lige gamle, og det giver en god balance mellem dem, så de kan stå i samme boks mellem mødrene. Der er altid ro, og det giver også sund hvile til både føl og hopper, at de er adskilt i nogle timer – og så løser det overvægtsproblemet.

Læse meget mere om Tina og Nicolais avlereventyr i januarnummeret af magasinet Ridehesten. Hvis du ønsker at vide, hvordan du kan abonnere på magasinet Ridehesten, så se her.

Læs også

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner