Astrid Ø. Sørensen
De fleste hesteavlere har oplevet, hvor svært det kan være at få det økonomiske puslespil til at gå op. Allerede før føllet overhovedet er kommet til verden, har det været en dyr affære, og herefter følger flere års fodring, smed, dyrlæge og evt. træning, før hesten kan sælges som ridehest. Derfor er det også en konstant afvejning, om det er værd at poste flere penge i den pågældende hest – for selvom det er fantastisk at være avler, er det også dyrt, og der kan være langt mellem de kvalitetsfulde heste, som får forretningen til at køre rundt.
For nogle uger siden efterspurgte vi positive historier, der kunne stå i kontrast til de mange konfliktfylde nyheder, som fylder i hesteverdenen for tiden. Mange besvarede vores henvendelser, og derfor har vi siden da forsøgt at skabe inspiration og glæde med en række nyheder, der har en mere positiv vinkel.
Vi har bl.a. talt med 17-årige Ella Holm, der gik fra skoletræt til drømmejob. Ligeledes har vi skrevet om Hovgaard Rideklub, der ved hjælp af et godt fællesskab afholdte et stævne til fordel for Knæk Cancer. Også Sønderborg Sportsrideklub, der giver rytterne en god stævnestart, samt historien om en kræftsyg avler, som fik sit store ønske opfyldt, har fået en plads her på Ridehesten.com — og i denne artikel har vi sat fokus på en særlig avlerhistorie, der endte på bedste vis.
Selvom vi ikke har mulighed for at skrive om alle de tips, som vi får tilsendt, gør vi os hver dag umage for at bringe de positive historier, der også findes ude fra de danske stalde. Husk, at du altid kan skrive til os på info@ridehesten.com.
Anette Toft Jensen er mangeårig avler og driver Stald Kalhave på Mors, hvor der hvert år kommer et enkelt eller to føl til verden. I 2019 gjaldt det bl.a. dansk varmblodshoppen Kalhave's Miss Divine e. Donkey Boy/ De Noir, der af Anette beskrives som et smukt lille velgående brunt hoppeføl. Hun blev Dagens Bedste Dressurhoppeføl til Katrinelunds Følchampionat det år og blev senere på året solgt. Få dage efter, at Miss Divine var flyttet til sit nye hjem, ringede køberen, der mente, at hun var boksvandrer. Hoppen kom derfor hjem i flokken igen og voksede op med søskende, mor og mormor på folden. Men hvad gør man lige som avler i en sådan situation?, spørger Anette og siger:
– Hvis hun virkelig har et problem med stress, vævning mm., så er det jo ikke en salgsbar vare. Jeg ved godt, det lyder kynisk, men hun er jo avlet med salg for øje, forklarer Anette og fortsætter historien:
– Hun skulle testes for stress i boksen, så Katrinelund var så venlige at stille en boks til rådighed i en periode i stalden med mest aktivitet for at se, om hun havde et problem. Meldingen var, at de ikke oplevede noget usædvanligt, ligesom vi heller ikke selv havde gjort de foregående år. Hun kom hjem for vinteren igen, hvor vi desværre et par gange i løbet af vinteren så en lille tendens til, at hun stressede. Jeg tænkte meget på; hvad gør vi? Det kan jo ikke svare sig at smide ret mange penge i tilridning med en sådan hest, og hvis vi sælger hende, før hun havde været i træning, bliver det ikek til ret mange penge, og vi kan risikere, at hun går fra hjem til hjem. Det vil jeg ikke byde mine heste. Der var altså mange hovedbrug i denne periode, fortæller Anette.
Da foråret kom, hvor Miss Divine blev tre år gammel, udlånte Anette hoppen til nogle venner, der ønskede at skylle deres hoppe. Således ville problemet være løst det næste års tid, men der kom ikke noget ud af skylningen, og Anette var derfor lige vidt. Løsningen blev derfor en hel anden.
Hest i konfirmationsgave
Nogle af Anettes gode venner har en datter, Lærke Borregaard, som af Anette beskrives som en særdeles dygtig ponyrytter. Hun skulle samme år konfirmeres, så Anette tog en snak med hendes forældre. – Hvad vil I sige til, at Lærke i konfirmationsgave får lov til at låne Divine på ubestemt tid?, spurgte Anette, der fortæller, at forældrene var med på ideen. Da konfirmationsdagen kom, overrakte Anette en konvolut til Lærke, hvori der stod: Divine er din til låns så længe, som du ønsker. Lærke blev glad og overrasket, erindrer Anette.
Divine var her tre år gammel, og Lærkes mor mente, at hoppen skulle sendes i professionel tilridning, mens Lærke mente, at de godt selv kunne tilride hende. – Jeg sagde til Lærke, at intet hastede, og at hun bare skulle koncentrere sig om ponyerne de sidste par år, fortæller Anette. Derfor blev resten af Divines år som 3-årig brugt på hygge og miljøtræning, og da foråret 2023 oprandt, tilred Lærke Divine på egen hånd, dog med hjælp fra sin mor, og hoppen opførte sig eksemplarisk. Efter et par måneders arbejde fik den håndterbare hoppe voksepause og blev herefter sat i gang igen i starten af 2024. Siden da er Divine blevet stærkere og mere uddannet, og det er blevet til flere vellykkede stævner for parret.
– Man avler som regel for, at hestene på et tidspunkt skal sælges og ikke for, at hestene skal lånes ud til ryttere. Det har jeg i hvert fald ikke råd til. Men jeg er så glad for, at Divine er lånt ud til Lærke, og jeg glæder mig meget til at følge dem i fremtiden og se, hvor langt de når, runder Anette af.
