Avl og sport i fokus på Hestekongressen

02-01-2017 15:49

Britt Carlsen

Landsudvalget for Heste afholder, traditionen tro, sin hestekongres i slutningen af januar, og der er mange spændende emner for ryttere og avlere på programmet

Copyright Ridehesten.com
Avl og sport kommer i fokus på årets Hestekongres, hvor der bliver taget fat på emner som træningsskader, genoptræning, management af folende hopper med meget mere.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Hestekongressen 2017 skal i år afvikles på Comwell i Kolding. Der er sammensat et interessant program, så dagen byder på en god blanding af politik og ny faglig viden. 

Kongressen indledes om formiddagen med beretninger og debat. Beretningerne aflægges af formand for Landsudvalget for Heste Hans Marius Jørgensen og Jørgen Kold, der er chef for SEGES Heste. Her vil blandt andet de aktuelle ændringer af den nye hestelov blive et emne. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Man kan også vente med at indlede kongresbesøget til efter frokost. Her bliver der mulighed for at opdatere sin faglige viden om en række emner. Det er nogle af landets fremmeste eksperter på de respektive fagområder, der er oplægsholdere.
- Vi kommer bredt omkring med seks temaer, som er relevante for en rigtigt stor gruppe hesteholdere og hesteinteresserede, fortæller Jørgen Kold. 
- Blandt temaerne er, hvordan man laver det gode management omkring den folende hoppe. Det er dyrlæge Hanne Gervi Pedersen, som fortæller. Et andet tema handler om træningsskader og hvilke tegn, man skal være opmærksom på i den forbindelse. Det er dyrlæge Henrik Steen Andersen fra Hørsholm Hesteklinik, som er oplægsholder, fortæller Jørgen Kold. Man kan også blive klogere på lineær kåring og genomisk selektion, hvad rytterens vægt betyder for ekvipagen, genoptræning af hesten efter skader og om problemer med giftige planter i marken.

Se hele programmet HER - der er tilmeldingsfrist den 20. januar.  

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner