Auktionsføl med international succes

12-03-2017 10:31

Emma Skov Kristensen

Tailormade Gangster blev i 2008 solgt ved Dansk varmblods elitefølauktion. I dag er han at finde på de internationale springbaner

Nyheden fortsætter efter annoncen

DV-hingsten Tailormade Gangster e. Godsend du Reverdy/Voltaire (opdr. Knud Lambek Kristensen), er født ind Dansk Varmblods springhesteprogram, og blev i 2008 udtaget til Dansk varmblods elitefølauktion, dengang under navnet Vakamo.

Her blev han solgt for 140.000 kr. til nuværende ejer, Tailormade Horses, og fik tildelt navnet Tailormade Gangster. Gangster blev den 14. november 2010 stillet til forbesigtigelse på Katrinelund, og blev der udtaget til Hingstekåringen i Herning 2011, hvor han dog ikke opnåede kåring.

Derefter tog Søren Pedersen ham med hjem til Tyskland med henblik på videreuddannelse. Gangster har sidenhen opnået fine resultater på nationale såvel som internationale baner. Blandt andet blev han som 7-års placeret som nr. 3 i Redefin CSIYH1* og nr. 2 i Verden CSIYH1*. Sidste år opnåede han status som ”A-hest” i Danmark på bare to stævner, hvor den ene af dem var ved DM for U21, hvor han blevet placeret som nr. 4 med nuværende rytter Nicolas Pedersen på ryggen.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Gangsters helbror Kikanalo er i øvrigt kåret hingst indenfor Dansk Varmblod samt A-hest i springning. Hingstene her kommer ud fra en helt suveræn hoppestamme, nemlig stamm 89 i Holland som har givet mange kårede hingste, bl.a. President e. Clinton (far til Der Senaat 111), Ulysses e. Ekstein, Ringo e. Concorde, Temptation van de Herichave og Taloubet du Rouet, og Sportsheste som Cruisly e. Cruising, Pepita e. Concorde og Raysa G e. Heartbreaker.

Opdrætter Knud Lambek Kristensen ser det som en klar fordel også at kunne følge sine afkom i sporten herhjemme.

– Det er bestemt en fordel også at kunne følge sine heste helt tæt på herhjemme. Hvis de er et sted ude i verden, så har man ikke en ordentlig chance for at følge dem. Når det er i Danmark har man også større mulighed for selv at tage ud og se dem til stævner, hvilket jo altid er spændende, fortæller Knud.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner